Poul Steen - Slægtsnotater
Du er ikke logget ind Login
 

Notater


Træ:  

Match 1,401 til 1,450 fra 1,450

      «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29

 #   Notater   Knyttet til 
1401 Ved dåben var fadderne: Bådfører Lars Hansens hstr i Aasøe, Gmd Chr. Hansen i
Klavsebølle, Ungkarl Theodor Larsen i Tullebølle. 
Hansen, Juliane Caroline (I1683)
 
1402 Ved dåben var farfar, Peder Tang fra Ringkøbing, fadder, og grandtanten, provstinde Møller fra Ølstrup Præstegård, var fadder. Det var farfars søster, Margrethe Lauridsdatter Tang, g.m. provst Jakob Møller. Tang, Peder (I24)
 
1403 Ved dåben var Frue Meinert (mormor?) gudmor, faddere var jomfru Meinert, Hr. Brygger Noe (Chr. Iver Noe?), hr. Windelum i Stabye, Hr. Provst Møller i Ølstrup (farfars søsters mand), og Hr. Peder Tang i Ringkøbing Tang, Mette Christine (Stine) (I25)
 
1404 Ved dåbsindførslen i Bøstrup KB 22.3.1813 nævnes forældrene som Maskinbygger
Thomas Watson og Hustru Anne Christine Rasmusdatter på Christianssæde
/: udflyttergård fra Emmerbølle :/

FT1845 nævner foruden de på det tidspunkt kendte børn Sophie Ottesen, 12 år,
som et af ders børn, men det kan vel ikke passe? 
Watson, Robert (I1106)
 
1405 Ved datteren Elses bryllup med Lauritz Hagen Ottesen 4. maj 1921 nævnes J. F. Nielsen som "afdøde Premierløjtnant ... tilsidst boende i København"
Ved folketællingen 1901 på Hospitalet i Randers nævnes en Laurits Carl Constantin Estrup (f. 1826) som Hospitalsforstander.
Iflg. datterdatter Gudrun blav han hospitalsforstander ved Rander gamle hospital ca. 1905 og blev efterfulgt af en hospitalsforstander Thomsen. Gudrun fortæller også om en cykeltur fra Tversted til Randers (ca 1930?) sammen med sin mor, Karen, hvor de bl.a. besøgte Randers gl. hospital og talte med folk, som Karen kendte fra sin barndom på hospitalet. 
Nielsen, Johannes Ferdinand (I1058)
 
1406 Ved datteren Elses bryllup med Lauritz Hagen Ottesen 4. maj 1921 nævnes J. F. Nielsen som "afdøde Premierløjtnant ... tilsidst boende i København" Nielsen, Johannes Ferdinand (I1058)
 
1407 Ved datterens bryllup 23. dec. 1833, boede han i Timiansgaden 44 / 17 Sørensen, Knud (I2988)
 
1408 Ved det første barns fødsel i 1861, bor hun ugift i Springgade 2 (Rosenborg kvarter) Gudmann, Caroline Marie Nielsen (I2914)
 
1409 Ved døben kaldt Marjane Elisabet Andreasen, navnebevis af 26.9.1905 fra Han
Herreds kontor på navnet Mariane Elisabeth Andreasen Grishauge (VA 4431-1906) 
Grishauge, Mariane Elisabeth Andreasen (I2544)
 
1410 Ved døben kaldt Niels Peter Nielsen, navnebevis af 30.12.1905 fra Han Herreds
kontor på navnet: Niels Peter Nielsen Lundgaard. 
Lundgaard, Niels Peter Nielsen (I2543)
 
1411 Ved flere lejligheder kaldet "Sidse" eller "Sidsel" i stedet for "Tine".
I FT1845 hos datteren Adamphine og svigersønnen H.C.Svendsen i Gentofte nævnt
som Gustav (Gartner?) Høyelsens Enke: Sidse Marie Eichen, 43, Enke, Helsingør,
Konens Moder (pension). FT1850 nævner Marie Eichen, 48, enke, født Marienlyst,
Cronborg Amt, lever af haandarbejde og sin rentepenge. Hun bor i et hus i
Gentofte (nr. 9) med datteren Dorthea Wilhelmine Høyelsen, 11 år.

FT1801 - Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Paa Lappen 555, , , F4-346,
Hendrich Eichen, 48, Gift, Husbonde, Hotel forvalter og Gartner,
A. Marie Jensdatter, 47, Gift, Hans kone, ,
Jens Søderberg, 23, Ugift, Tienestefolk, Gartnersvend,
Carl Strøm, 19, Ugift, Tienestefolk, Gartnerdreng,
Johanne Madsensdatter, 23, Ugift, Tienestefolk, Tienstepige,
Marie Jensdatter, 12, Ugift, Tienestefolk, Tienstepige, 
Eichen, Sidsel Marie (I1199)
 
1412 Ved FT 1911 er hun ugift pige hos broderen, Robert, på gården i Strandby.
Hun kaldes her Kirstine. Ud over hende er der en karl og en dreng.
Ved hendes dåb blandt fadderne: Ungkarl Rasmus Vatson og Pige Marie Vatson,
begge af Strandby. 
Watson, Maren Kirstine (I1492)
 
1413 Ved gennemgang af Kraks vejviser for København, ses at han flyttede meget fra 1884 til 1913:
1884-1898 benævnt forvalter,
1898 ff. Grosserer.
1902: hovedoplag for Nibe Spritfabrikker, Suhmsgade 5,
1907: grosserer og petroleumshandler med forretning i Allersgade 11, Lygten, telefon Taga 17y (privat Lyngbygade 28,4, Lygten, Taga 421x)
1910: Norasvej 22, Charlottenlund
1912: Dr. Olgasvej 17, Frederiksberg 
Pedersen, Hans Peder (I1191)
 
1414 Ved hans 80-årsdag 20-03-1961 skrev Berlingske Tidende: Tømrermester Poul Tang Barfod er en af sit fags mest kendte og højest ansete mænd, med et langt og flittigt livsvirke bag sig. Han er fra Ålborg, hvor hans far var forstander for det gamle hospital, uddannedes som tømrer i hjembyen og gennemgik derefter i København Det Tekniske Selskabs Skole. Derefter arbejdede han, som skik var dengang, man endnu kunne gå på valsen, i England, Tyskland og Schweitz og var der og senere hjemme konduktør hos forskellige entreprenør- og tømrerfirmaer. I denne egenskab kom han også til firmaet Julius Nielsen i København, senere Julius Nielsen & Søn; det var i 1907, og tyve år senere blev han medindehaver. Han har i tidens løb med sit firma udført adskillige betydelige arbejder, bl.a. for hæren: nævnes kan bl.a. Kløvermarkslejren og Almegaardslejren på Bornholm. Hans rige erfaringer er taget i brug på forskellige fronter - så forskellige, at de rigtigt viser, hvor alsidig han har været som fagmand. Han har virket som vurderingsformand i Københavns Brandforsikring, i Bikuben og i Undervisningsministeriets Vurderingskommission, som medlem af Bolværkskommissionen i København og af kommissionen vedrørende boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Dertil har han gjort en indsats på det faglige område inden for lauget, af hvilket han nu er æresmedlem. Han er mangeårig skuemester og medlem af bestyrelsen for laugets understøtrtelsesforening. Barfod, Poul David Tang (I79)
 
1415 Ved sin begravelse 4. april 1800 angivet 47 år gl. - ingen fundet døbt Anne Marie i 1752-1754, men nytårsdag 1755 er Rasmus Lundes Barn af Sall[inge] Lunde døbt og kaldet Anna Maria. Peder Hans Møllers Hustru bar det, Faddere: Peder Nielsen, Henrich Christensen, Anders Jepsen, Hans Hansen af Nybølle, Peder Jørgensens Hustru, Niels Christensen Hustru og Hans Jørgensens Hustru. Rasmusdatter, Anne Marie (I19822)
 
1416 Ved sin død angivet 64 år og 4 måneder gammel Christensen, Laurids (Laust) (I1)
 
1417 Ved skiftet 1730 efter faderen, tituleret "Collega Scholæ udi Viborg" Frost, Anders (I2182)
 
1418 Ved skiftet efter Andreas Watson, nævnes Christen Andreassen at være hans søn
uden for ægteskab med Pigen Marie Margrethe Nielsdatter. Christen skulle arve
alt, når Andreas' 2 brødre, Robert og James Watson havde fået 50 Rdl. hver.
Af boets aktiver på 329 Rdl bliver der efter mere end et års skiftebehandling
netop 50 Rdl. tilovers til Christen. 
Andreassen, Christen (I1691)
 
1419 Ved trolovelsen med Christian Madsen Due optræder som kautionist foruden
hendes far Jacob Hovald, Povel Hovald 
Hovald, Anneke Jacobsdatter (I1148)
 
1420 Ved vielsen 1825 bor hun hos sin mor i Botofte. Måske er hendes far derfor død
Han kan f.eks. være den Anders Rasmussen, Almisselem af Botoft, 60 år, som dør
4.2.1824 og begraves 8.2.1829. 
Andreasen, Giertrud (I1672)
 
1421 Ved vielsen 1863 var forloverne: Robert Vatson og Hans Mikkelsen.
FT 1870 Åsøe by, Tranekær sogn (37 år)
FT 1890 Åsøe by, Tranekær sogn (57 år)
FT 1850 Åsøe by, Tranekær sogn (18 år) s.a. Hans Mikkelsen, Bådsmand 
Hansen, Lars (I1084)
 
1422 Ved vielsen er både Jens Fogedgård og Maren Hansdatter "af Søndenbro".
Forlovere: Niels Elmegaard og Jørgen Pedersen, ibid. 
Fogedgaard, Jens Jensen (I1110)
 
1423 Ved vielsen tjenende i Tranekær (præstegård?) 32½ år gl., forlover: Johannes
Hansen (er det hendes far?, er det ham, der er husmand i Aasøe og som er
fadder for deres ældste barn, Robert?) 
Johansen, Anne Marie (I1678)
 
1424 Ved vielsen: "af Tved" Andersdatter, Mette (I1133)
 
1425 Vedkonfirmationen (god kundskab og god opførsel) angivet som født på 46 S.gd. Due, Hans Kofod (I1156)
 
1426 Vejle Bys Historie Kilde (S70)
 
1427 Vejviser 1897: Forretning Sværtegade 3, Bopæl Pustervig,
Vejvisere omkring 1890: Han kaldes Jensen-Rønholt og averterer som "Vesterbros Guldsmedeforretning"
Vejviser 1899: P. J. Rønholt, Guldsmedem, Ryesgade 74,1
Navneforandring 1881 fra Jens Peter Jensen til Jens Peter Jensen Rønholt 
Rønholt, Jens Peter Jensen (I2800)
 
1428 Vejviser 1901: E. A. Rønholt, Enkefrue, Ravnsborggade 18,4 Thelin, Emma Augusta (I2799)
 
1429 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bjarrum, O. (I2443)
 
1430 Vilhelmine havde arvet 10.000 kr. fra en tante el. lign.. Disse penge blev benyttet til at gifte sig på og starte en arkitektkarriere.
broder Christian Hoff tegner til Blæksprutten
I Svend Birkmands album findes tante Julie og Onkel Ville sammen med "mor", som er Vilhelmine Hoff, men derfor kunne "Onkel Ville" udmærket være en bror eller fætter med navnet Vilhelm eller William. 
Hoff, Vilhelmine Marie (I2789)
 
1431 Visitkort: E. Dan-Jensen Landbrugskandidat - Entreprenør Kilde (S33)
 
1432 Vor Frue KB register, København Kilde (S106)
 
1433 Vor Frue KB, København Kilde (S78)
 
1434 Vor Frue KB, København Kilde (S159)
 
1435 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Palumbo, S.W. (I971)
 
1436 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Lauritzen, S.A. (I2268)
 
1437 Wiberg angiver: Anna Maria Klinge. Hun gift 2. gang m. 1718
Tycho (Thyge) Christensen, død 1727, farver i Haderslev 
Klinge, Anna Sophia (I2676)
 
1438 Wibergs Præstehistorie Kilde (S75)
 
1439 Wikipedia:
Joseph Henry Herforth (født 13. april 1853 i København, død 5. marts 1931 sammesteds) var en dansk grosserer.

Herforth var søn af overretsprokurator Christian Herforth og Christiane Johanne f. Rée. Skønt hans familie først og fremmest var beskæftiget med jura, uddannede Herforth sig inden for handelsfaget. Handel var imidlertid ikke hans familie fuldkommen fremmede, eftersom hans mor tilhørte en gammel jødisk handelsslægt.

I 1875 blev Herforth medejer af den kongelige hof-manufakturhandel Børre Lorenzen & Co. og bosatte sig oven over forretningen på Østergade 13. Forretningen, som specialiserede sig i alle former for manufaktur til damer, var den største og mest eksklusive manufakturhandel i København og leverede bl.a. til den kongelige familie. Herforth varetog den daglige ledelse og rejste samtidig udenlands adskillige gange om året, særligt til Paris, for at studere tidens mode. Da hans kompagnon døde i 1884, blev han eneejer

Børre Lorenzen & Co.'s rummelige modesalon var et samlingspunkt for det bedre borgerskab i slutningen af 1800-tallet, særligt under Herforths ledelse, som bl.a. lagde stor vægt på de store årlige juleudstillinger. Han skelede aldrig efter det brede publikum, men fastholdte uforrtrødent forretningens eksklusive renommé. Herman Bangs repotage I Modesalonen fra 1880 tegner et farverigt, næsten spottende portræt af forretningen, som i folkemunde blot kaldtes Børre, og dens elegante men snobbede chef, hvortil Herforth højst sandsynligt og ganske ufrivilligt har lagt model.

I 1897 overdrog Herforth på grund af sygdom sin forretning til Otto Ringberg og Harald Birger Christensen og levede sine sidste mange år som rentier i Hellerup og København. Salget af den store forretning gjorde ham i besidelse af en større formue, der yderligere forøgedes ved hans ægteskab med en datter af overretsprokurator P. A. Petersen, som var blandt de rigeste mænd i Danmark i slutningen af 1800-tallet og efterlod en millionformue ved sin død i 1898.

Herforth giftede sig i 1885 med Dorthea Louise f. Petersen. Parret fik en søn, overretssagfører Knud Herforth, samt tre døtre. Det lykkedes Herforth at indgifte sine døtre i betydningsfulde og velhavende danske familier. Den ældste datter giftede sig med ingeniør Svend Henningsen, den anden giftede sig med frihavnsdirektør Oscar Thielsen, mens den tredje og yngste datter, forfatter Kate Bang, giftede sig med højesteretssagfører Otto Bang og siden blev kendt som den svenske forfatter Verner von Heidenstams muse.

Kilder:
Krak, Danmarks ældste Forretninger, 1910
Illustreret Tidende, 12/12 1880
Politiken, 20/8 1896
Berlingske Tidende, 6/3 1931 
Herforth, Joseph Henry (I1212)
 
1440 Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Gammeltoft

Carl Christian Gammeltoft (født 20. september 1855 i København, død 1. februar 1934 sammesteds) var en dansk konferensråd og direktør for De Danske Sukkerfabrikker.

Indholdsfortegnelse [skjul]
1 Ungdom
2 De Danske Sukkerfabrikker
3 Familie
4 Kilder

Ungdom
Gammeltoft var søn af skolemand, senere borgmester, etatsråd Christian Gammeltoft og Cathrine f. Nimb. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1874 og kom dernæst i handelslære hos et af datidens mest ansete firmaer, H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Her tiltrak han Gammeltoft C. F. Tietgens opmærksomhed, som gjorde ham til sin sin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år på udlandsophold, hvor han dygtiggjorde sig i de førende handelshuse i Tyskland og England, bl.a. Lloyd i London. Ved sin hjemkomst i 1881 blev han ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter overtog han som 27-årig Rudolph Puggards stilling som forretningsdirektør.

De Danske Sukkerfabrikker
Gammeltoft var sukkerfabrikkernes merkantile leder, mens G. A. Hagemann var teknisk direktør. Det var det nære samarbejde mellem disse to dygtige mænd, og mellem dem og formanden for fabrikkernes bestyrelse, C. F. Tietgen, der blev afgørende for firmaets succes. Firmaet udviklede sig hastigt under deres fælles ledelse på trods af den almindelige konjunkturkrise i 1880'erne, der ramte landbruget hårdt, og med indførelsen af dansk puddersukker gjordes Danmark tillige selvforsynende med sukker.

Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i 1897, mens Gammeltoft fortsatte indtil 1920, da han på grund af sit svage helbred trak sig tilbage som en rig mand. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i adskillige bestyrelser. Han var således bl.a. formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næsteformand i Bikubens repræsentantskab og beklæde en række lignende tillidshverv. Gammeltoft overtog i 1927 formandsposten i Bankrådet efter grosserer Harald Klitgaard. Privatbanken befandt sig i disse år i store økonomiske vanskeligheder og måtte foretage en kortvarig lukning, men ved Gammeltofts hjælp kunne banken rekonstrueres. Også sporten viste Gammeltoft interesse. Han havde således i en årrække sæde både i bestyrelserne for Københavns Tennishal og for Boldklubben af 1893.

Gammeltoft var bosat i Slotsholmsgade i København og opførte desuden i 1918 en imponerende sommervilla i Vedbæk, Rosenlund, tegnet af arkitekt Sven Risom. Han var konferensråd, kommandør af Dannebrog af 1. grad og findes gengivet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs

Familie
Carl Gammeltoft giftede sig i 1882 med Henriette Marie f. Herforth, datter af overretsprokurator Christian Herforth. Parret fik tre sønner, læge Svend Aage Gammeltoft, højesteretsdommer Poul Gammeltoft samt Carl Gammeltoft, som ligeledes blev direktør for De Danske Sukkerfabrikker og ægtede en datter af professor Carl Torp. To døtre giftede sig henholdsvis med bankier Paul Hagemann og ingeniør Sverre Malm, søn af den norske veterinærinspektør, Ole Olsen Malm.

Kilder
Kraks Blå Bog 1933
Berlingske Tidende, 2/2 1934
Politiken, 2/2 1934
 
Gammeltoft, Carl Christian (I3113)
 
1441 Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Emil_Benthien

Emil Oscar Benthien (født 24. september 1882 i København, død 6. oktober 1958 i Birkerød) var en dansk grosserer og indehaver af det kongelige hof-bagerfirma E. Rubow's Efterfølger.
Benthien var søn af grosserer Emil Benthien og Hansine f. Nielsen. Da han var tre år gammel, døde hans far og efterlod hans mor i økonomiske vanskeligheder med fem små børn. Hun overtog siden bagerfirmaet E. Rubow's Efterfølger med stor dygtighed og blev hurtigt en velhavende dame. Benthien modtog en grundig handelsuddannelse i Danmark samt i både Hamborg og London. Han indtrådte i familiefirmaet i 1910 og blev eneindhaver efter sin mors død i 1912. Tillige var han fra 1925-33 medlem af Københavns bagerlaugs bestyrelse.

Benthien var i begyndelsen af 1916 forlovet med Betty og Peter Nansens 20-årige datter, Esther Nansen, hvilket medførte en del offentlig opmærksomhed. Betty Nansen, som indspillede film i USA, erklærede sig imidlertid syg og hidkaldte sin datter til New York, hvilket udsatte det planlagte forårsbryllup, og siden blev forlovelsen hævet[1]. Efterfølgende giftede Benthien sig i 1917 med Gerda f. Herforth, datter af kreditforeningsdirektør Carl Herforth.

 
Benthien, Emil Oscar (I1217)
 
1442 Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Christian_Juulsgaard_Gammeltoft

Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (19. december 1818 i København - 20. april 1873 i København) var en dansk skolemand og borgmester i København.

Ungdom
Gammeltoft var yngste søn af grosserer Ole Christian Gammeltoft og Vibeke Marie f. Lund. Han blev født i et velstående og borgerligt handelshjem. Hans far var søn af husmand Christen Jepsen og var opkaldt efter sin fødegård Gammeltoft i Nørlem Sogn ved Lemvig. Han var som ung flyttet til København, hvor han havde skabt en større grosserervirksomhed.

Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1836, hvorefter han begyndte sine almene studier på Københavns Universitet. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk attestats i 1841. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til Berlin, hvor han mødte filosof Søren Kirkegaard og hørte forelæsninger på universitetet hos bl.a. teolog Friedrich Schleiermacher. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie.

Skolemand[redigér | redigér wikikode]
I 1844 blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift Om akademiske anliggender. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I 1847, men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet Skolens Reform.

Politisk karriere
I 1856 blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i Københavns Magistrat som rådmand og blev i 1860 udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske indkomstskat og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under Bidstrup og sikrede derved kommunen en stor indtægt.

Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for Teaterkommisionen og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Det Kongelige Teaters nye bygning. Han blev udnævnt justitsråd i 1861 og etatsråd i 1866. Han var Ridder af Dannebrog fra 1862 og Dannebrogsmand fra 1871.

Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra Vor Frue Kirke.

Familie
Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for De Danske Sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft, samt en datter som giftede sig med forretningsfører L. N. Hvidt.

Kilder:
Illustreret Tidende, 4. maj 1873. 
Gammeltoft, Jens Christian Juulsgaard (I1223)
 
1443 Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Petersen

Peter Anton Petersen (født 28. juni 1834 på Isgård, død 20. december 1898 i København) var en dansk overretsprokurator og byggematador.

Petersen var søn af proprietær Niels Pedersen og Madsine f. Arvad. Hans far havde som fattig husmandssøn tjent sig op fra bunden, bl.a. i kraft af dygtige handelsevner og en velhavende svigerfar, og endte som en stor og berømt jordbesidder. Han købte og solgte en række gårde, bl.a. købte han Isgård nær Ebeltoft, hvor Petersen blev født og voksede op, og blev kendt under navnet "Greve-Niels".[1] Den unge Petersen skulle vise sig ligeledes at have talent for ejendomshandel, men han udså et andet og langt mere gunstigt marked i København, som hen mod slutningen af 1800-tallet oplevede en voldsom ekspansion uden betydelige former for kontrol. Her blev han efter sin juridske embedseksamen beskikket som overretsprokurator, men altid lå forretningslivet ham nærmest snarere end rene juridske anliggender. Han opkøbte og opførte store lejlighedskomplekser, særligt i Brokvartererne, som han siden lod udleje eller solgte til høje priser uden særlig skelen til byggeriets kvalitet og sine samarbejdspartneres rettigheder. Dette fortagende sikrede ham fra 1880'erne til sin død en plads blandt de største skatteydere i København. Han efterlod således ved sin død i 1898 en millionformue, som flere parter gennem rettergang siden gjorde krav på, da de mente sig snydt af Petersens forretningsmetoder.

Retten besluttede imidlertid, at Petersens arv skulle tilfalde hans arvinger, hvilket store dele af den offtenlige opinion fordømmer. Bl.a. skriver Social-Demokraten i 1903: Petersens arvinger kan jo ikke gøre for, at den afdøde Overretsprokurator har bjærget sit Mammon ved uhæderlige Midler. Men de vilde unægtelig have staaet i et bedre Lys, om de havde fralagt dem enhver Andel i de store Summer [...] og dersom de dermed havde skaanet deres Faders Eftermæle noget mere.[2] Petersen fik med sin hustru, Louise Dorothea Julie f. Klein, ni børn, deriblandt Niels Brane og Anthon Petersen, som begge var overretssagfører. Tre søstre giftede sig henholdsvis med grosserer Joseph Herforth, overretssagfører Christian Hjelm Herforth og kreditforeningsdirektør Carl Herforth, alle tre sønner af overretsprokurator Christian Herforth.

Noter:
(1) Evald Tang Kristensen, Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, 1900-02
(2) Social-Demokraten, 22/2 1903 
Petersen, Peter Anton (I3117)
 
1444 Wikipedia: Ligesom sin lillebror, grosserer Joseph Herforth, var Herforth interesseret i handelsfaget og udså i skrædderfaget en god forretning. I 1879 blev han medejer af den kongelige hof-herreekviperingsforretning på Amagertorv 14, Schottländer & Goldschmidt, som var den ældste herreudstyrsforretning i København. Da hans kompagnon trak sig tilbage i 1882, overtog Herforth den øverste ledelse, hvorefter firmanavnet Herforth & Co. antoges. Han betjente et trofast og velhavende publikum, som først og fremmest bestod af unge adelige. Alligevel blev Herforth hurtigt kendt som en meget dyr og snobbet manufakturhandler.

I slutningen af 1800-tallet var Herforth en kendt personlighed i København, som i offentligheden ofte var genstand for fascination og spot: Byens dyreste og fineste Skrædder, selv den eleganteste og mest ulastelige Gentleman i sin Fremtræden, paa samme Tid korrekt og ultra-moderne fra Hatteskyggen til de blinkende Laksnuder, parfumeret, friseret, duftende, med Tøjet straalende nyt og Linnedet knirkende af Stivelse - saaledes var Herforth.[Politiken 31-5-1908] Man tegnede et billede af en overdrevent elegant mand, som sommetider satte sin egen smag over andres. På den anden side forstod Herforth at følge tidens mode og blev en foregangsmand inden for herremode, hvilket tiltalte den eksklusive kundekreds.

Herforth giftede sig i 1884 med Louise Antoinette f. Larsen, datter af Frederik Larsen, ejer af Hotel Royal i Aarhus. 
Herforth, Herman (I1211)
 
1445 Zahles skole Raffenberg, Adelhed Cathrine (I2171)
 
1446 [private noter findes] Grouleff, Jens Nielsen (I862)
 
1447 Ægtefælle er ogfså nævnt som Serine Nicoline Schiørring el. lign. f. 29. jan. 1829 Munck, Niels Foss Møller (I3094)
 
1448 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Spiegel, J.S. (I2634)
 
1449 Ægteskabet opløst. Schousboe, Caroline Amalie (I285)
 
1450 Ægteskabsregisteret Aabenraa Kilde (S40)
 

      «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29