Julius Hartvig Emil Herforth

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Varemægler i København

Notater:

*23. April 1836 Søkadet, 16. Sept. 1838 Tilladelse til at forblive ved Korpset paa Prøve et Aar, 22. Sept. 1839 Tilladelse til endnu et Aar at staa paa Prøve som ekstraordinær Kadet, gik derpaa Handelsvejen, 29. Sept. 1863 Vare­mægler i Kjøbenhavn, død der 9. Jan. 1868 (Helligaands Kb.).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: direktør for Københavns fattigvæsen, major
• Folketælling: 1834, Amaliegade, København
• Folketælling: 1845, Amaliegade, København
• Folketælling: 1850, Amaliegade, København
• Folketælling: 1880, Amaliegade, København

Notater:

*Bogholder ved St. Croix sukkerraffinaderi, 5. okt. 1819 sekondløjtnant i det borgerlige artillerikorps i Kø­benhavn, 25. marts 1829 premierløjtnant, 18. marts 1834 kaptajns karakter, s. å. stænderdeputeret, 12. nov. 1837 chef for 10. kompagni af Københavns borgerlige Artilleri, 1839 medlem af Indu­striforeningens repræsentantskab, borgerskab 29. feb. 1840 i København efter Anordningen af 1. jan. 1840 § 8 (som Grund­ejer), sept. 1841 ulønnet og 25. jan. 1843 lønnet medlem af den administrerende direktion for Københavns fattigvæsen, 1841—53 revisor i Industriforeningen, 30. marts 1844 udtrådt af nummer og sat a la suite i Københavns borgerlige artilleri i 3 Aar, 17. nov. 1846 reserveret majors anciennitet, 17. dec. 1853 valgt til direktør for Kjøbenhavns private Laanebank, der da var under dannelse, men afslog valget, 28. juni 1857 afsked med majors Karakter, 30. april 1867 R af D.

Da koleraen angreb byen, var overlægen paa Almindeligt hospital, den dygtige prof. Christensen syg, og Engelsted fungerede som overlæge. Til hjælp havde han 4 kandidater, nemlig With, Cold (?), Ohlfsen Bagge og Steenberg. I administrativ henseende var hospitalet underlagt Københavns fattigvæsen, og bestyrelsen var overdraget grosserer, kaptain Herforth, almindelig kaldet "kaptainen".
Han blev senere meget stærkt angrebet, navnlig af Vilhelm Bergsøe, der i en piece ligesom i "Fra piazza del popolo" beskyldte ham for at betragte koleraen som en velkommen hjælp til lettelse for byens fattigbyrde, fordi saa mange fattige døde. Paa sine gamle dage forsvarede Engelsted imidlertid kaptainen - men ganske vist paa sin maade! Hans udtalelse er saa karakteristisk for Engelsted, at jeg skal gengive den helt:
"Denne dom er ubillig og uretfærdig. Herforth var en meget samvittighedsfuld mand, men han havde den for mennesker med overfladisk dannelse og med begrænsede kundskaber almindelige svaghed, at han ikke forstod betydningen af enkelthederne i forekommende spørgsmaal og i sin administration ikke kunde skelne vigtigt fra uvigtigt, smaat og stort, saavelsom mellem nyttig eller forstyrrende indblanden eller indgriben. Under hele epidemien mødte han daglig i hospitalet og tumlede med inspektøren, kontoristerne, køkkenfolkene, portøren og lægerne.
Ved hans ufortrødenhed opnaaedes saa god orden og renlighed, som det var muligt at tilvejebringe, saaledes som forholdene var. De nu populære begreber, epidemiologi og bakteriologi var dengang ikke indpodede i folkebevidstheden, og "hygiejne" blev ikke sjældent opfattet af "praktiske" administratorer som et middel til bekæmpelse af administrativ rutine, og dette udtryk vakte indignation og forbitrelse hos administratorer som Herforth, der var myndig og selvbevidst, og som administrerede som "praktisk mand". Der var ikke mere grund til at bebrejde Herforth hans ufuldkommenhed og udygtighed til det hverv, han havde paataget sig, end der nu er til at bebrejde landbrugere, skolelærere, professionelle politikere o. fl., med ringe almindelig dannelse og faa kundskaber og snevert blik paa alle forhold, at de paatager sig hverv, som kun kan udføres af mænd med grundig almindelig dannelse og takt og med specielle kundskaber. Det var en fejl, at Herforth var eneraadende i bestyrelsen af en for staden saa vigtig institution som dette store hospital, men dette kan ikke bebrejdes ham. Det skyldtes en uforstandig og ukyndig opfattelse af hospitalets betydning."

Hans blev gift med Sophia Louisa Emilia Augusta Hjelm den 5 maj 1817 i København, Garnisons kirke. Sophia (datter af Christian Gregersen Hjelm og Mariane Hansen) blev født den 5 maj 1793; blev døbt den 7 jun. 1793 i København, Slotskirken; døde den 14 nov. 1868 i København; blev begravet den 22 nov. 1868 i Holmens Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Helligåndskirken?

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Isenkræmmer

Notater:

*Ludvig Nicolai Herforth, f. 9. Marts 1760 i Kjøbenhavns Frue Sogn, 1773 i Lære hos Isen­kræmmer Frederik Hansen Lund, senere hos Isen­kræmmer Andreas Lassen, 19. April 1780 Svend, var 1787 vedblivende i Tjeneste hos Isenkræmmer Las­sen, 5. Sept. 1791 Isenkræmmer i Kjøbenhavn, død der 31. Dec. 1841;
g. 11. Maj 1792 i Kjøben­havn (Stuebryllup, Frue Kb.) m. Christence (Stendse) Bredah1, f. 12. Juli 1769 i Kjøben­havns Frue Sogn, død 5. Marts 1825 i Kjøbenhavn, Datter af Kaptajn i Borgervæbningen, Tobaksfabrikør Hans Bredahl, der 13. Sept. 1811 faar Bevilling, at Arven efter ham maa indsættes i Overformynderiet til Rente­nydelse for Datteren og dennes Mand for Livstid, medens Kapitalen efter disses Død skal tilfalde deres Børn, og 1. Hustru Elsebeth Nielsen (Søster til forannævnte kgl. Agent H. J. Meyer).

Ludvig blev gift med Christence (Stendse) Bredahl den 11 maj 1792 i København, Vor Frue sogn. Christence (datter af Hans Bredahl) blev født den 12 jul. 1769 i København, Vor Frue sogn; døde den 5 mar. 1825 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1801, København

Notater:

En Gregers Hjelm, fhv. Gartner på Frijsenborg, er iflg. Dødsfald i Danmark død 25. januar 1782, 75 aar gammel

Er den Brodeursvend Chrestian Hielm, der nævnes i FT 1787, mon samme person som Christen Gregersen Hielm?

FT1787
København, København (Staden), Vester Kvarter, , Stormgade 294, 1307, FT-1787, C2170
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Louisa Møller 73 Enke Huusmoder
Boutella Linstrøm 28 Ugift Tienestefolk Kykken Piige
Johane Mønster 23 Ugift Tienestefolk Kykken Piige
Louisa Mønster 21 Ugift Tienestefolk Kykken Piige
Chrestian Hielm 26 Ugift Logerende Brodeur Svend

Christian blev gift med Mariane Hansen den 1 nov. 1790 i Holmens Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kan den Mariane Hansen, der nævnet i FT 1787 i Gentofte, mon være den samme Mariane Hansen?

FT 1787:
København, Sokkelund, Gentofte, Hvidøre, Jægersborg, , FT-1787, C2571
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Rasmus Hansen 44 Gift Hosbonde Skoleholder
Ane Cathrine Møller 45 Gift Huus Moder
Mariane Hansen 20 Ugift Barn
Cathr.Marie Hansen 11 Barn

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Forvalter ved Tobaksfabrikken

Notater:

*Hans Henric Herforth, f. 9. Okt. 1724 i Has­lev, 28. Nov. 1742 (fra Paaske s. A.) Dreng hos Hør­kræmmer Nicolai Wesling i Kjøbenhavn, 21. Aug. 1750 (fra Paaske 1749) Hørkræmmersvend, 19. April 1754 eksamineret, 22. s. M. Hørkræmmer i Kjøbenhavn, 31. Maj s. A. indtraadt i Hørkræmmerlavet, 16. Dec. 1760 udstedt Proklama i hans Fallitbo, var 1762 Kontrollør ved det kgl. Tobaks Hovedmagasin i Kjøbenhavn, kal­des 1769 Pakhusskriver paa Christianshavn, død der 7. Sept. 1778 (Vor Frelsers Sogn); g. 16. Maj 1757 i Kjøbenhavn (Stuebryllup, Frue Kb.) m. Maria Anna (Mariane) Jensen, d. 24. Marts 1739 i Vestenskov, var ved sit Bryllup i Huset hos Assessor Ramus i Dyrkøb, fik som Enke af Magistraten tildelt det Rehling'ske og Qvistgaard’ske Legat, død 8. Maj 1799 i Kjø­benhavns Nikolaj Sogn, Datter af Sognepræst til Vesten­skov og Kappel Mathias Jensen og Barbara Edinger.

Hans blev gift med Maria Anna (Mariane) Jensen den 16 maj 1757 i København, Vor Frue sogn. Maria (datter af Mathias Jensen og Barbara Edinger) blev døbt den 24 maj 1734 i Vestenskov; døde den 8 maj 1799 i København, Nikolaj; blev begravet den 14 maj 1799 i København, Assistens Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i Borgervæbningen, Tobaksfabrikor