Svend Aage Gammeltoft

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: professor, dr.med. R. DM. p.p.
• Bopæl: Upsalagade 22, 1

Notater:

*Student 1901 fra Gammelholms skole, tog medicinsk eksamen 1908 og uddannede sig derefter målbevidst og flersidigt til obstetriker og gynækolog på forskellige hospitalsafdelinger i Kbh. samt supplerede sin uddannelse ved gentagne studierejser til Østrig og Tyskland.
Han var tidligt interesseret i svangerskabets fysiologi, studerede de første år efter eksamen på landbohøjskolens dyrefysiologiske laboratorium hos V. Henriques og disputerede 1912 med et arbejde om kvælstofomsætningen under svangerskabet. 1919 blev han efter konkurrence sin mangeårige lærer Leopold Meyers efterfølger som professor ved universitetet i obstetrik, gynækologi og spæde børns sygdomme samt overaccouchør ved fødeafdeling A og overlæge ved rigshospitalets gynækologiske afdeling.
I denne mangesidige og. opslidende stilling som overlæge ved to afdelinger, poliklinikchef og universitetslærer for de vordende praktiserende læger nedlagde G. et stort personligt arbejde for at videreføre de bedste traditioner i dansk obstetrik, og han føjede hertil som sin egen vægtige indsats fremhævelsen af svangreforsorgens betydning og oprettelsen 1921 af rigshospitalets poliklinik for svangre og svangerskabssygdomme.
I årene 1923-32 udgav G. ialt syv bind Arbejder fra Fødeafdeling A og Gynækologisk Afdeling; heri findes foruden elevernes hans egne litterære arbejder fra disse år hvoraf flere betydelige, såsom behandling af syfilis i svangerskab, hjertesygdomme under svangerskab o.a. G.s store sociale og videnskabelige interesse førte ham tidligt ind i kampen mod kræften og han havde tillidsposter først i Radiumfondet og siden i Landsforeningen til kræftens bekæmpelse.
Desuden lagdes i årenes løb, mange andre sociale, faglige og kollegiale tillidshverv på hans skuldre, hverv som han aldrig tog sig let. 1934 måtte han på grund af sygdom og overanstrengelse trække sig tilbage fra sine embeder, men ledede en tid en nyoprettet gynækologisk poliklinik på Kbh.s kommunehospital.
Endvidere ledede han stærkt besøgte kurser for studenter og yngre læger over anvendelsen af litterære hjælpemidler ved udarbejdelsen af videnskabelige arbejder.
Han dyrkede tillige selv medicinhistoriske studier (Et bidrag til Fysiologisk Instituts historie, (Bibl. for læger 1951), Den farmakologiske undervisnings historie, 1952).
Udnævnelser: R. 1922. DM. 1928.

Svend blev gift med Elise (Lizzie) Hvalsøe den 9 okt. 1909 i Frederiksberg. Elise (datter af Valdemar Christian Hvalsøe og Anna Elise Soehn) blev født den 4 jan. 1886 i København; døde den 28 okt. 1968. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konferensråd, direktør

Notater:

Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Gammeltoft

Carl Christian Gammeltoft (født 20. september 1855 i København, død 1. februar 1934 sammesteds) var en dansk konferensråd og direktør for De Danske Sukkerfabrikker.

Ungdom
Gammeltoft var søn af skolemand, senere borgmester, etatsråd Christian Gammeltoft og Cathrine f. Nimb. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1874 og kom dernæst i handelslære hos et af datidens mest ansete firmaer, H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Her tiltrak han Gammeltoft C. F. Tietgens opmærksomhed, som gjorde ham til sin sin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år på udlandsophold, hvor han dygtiggjorde sig i de førende handelshuse i Tyskland og England, bl.a. Lloyd i London. Ved sin hjemkomst i 1881 blev han ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter overtog han som 27-årig Rudolph Puggards stilling som forretningsdirektør.

De Danske Sukkerfabrikker
Gammeltoft var sukkerfabrikkernes merkantile leder, mens G. A. Hagemann var teknisk direktør. Det var det nære samarbejde mellem disse to dygtige mænd, og mellem dem og formanden for fabrikkernes bestyrelse, C. F. Tietgen, der blev afgørende for firmaets succes. Firmaet udviklede sig hastigt under deres fælles ledelse på trods af den almindelige konjunkturkrise i 1880'erne, der ramte landbruget hårdt, og med indførelsen af dansk puddersukker gjordes Danmark tillige selvforsynende med sukker.

Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i 1897, mens Gammeltoft fortsatte indtil 1920, da han på grund af sit svage helbred trak sig tilbage som en rig mand. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i adskillige bestyrelser. Han var således bl.a. formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næsteformand i Bikubens repræsentantskab og beklæde en række lignende tillidshverv. Gammeltoft overtog i 1927 formandsposten i Bankrådet efter grosserer Harald Klitgaard. Privatbanken befandt sig i disse år i store økonomiske vanskeligheder og måtte foretage en kortvarig lukning, men ved Gammeltofts hjælp kunne banken rekonstrueres. Også sporten viste Gammeltoft interesse. Han havde således i en årrække sæde både i bestyrelserne for Københavns Tennishal og for Boldklubben af 1893.

Gammeltoft var bosat i Slotsholmsgade i København og opførte desuden i 1918 en imponerende sommervilla i Vedbæk, Rosenlund, tegnet af arkitekt Sven Risom. Han var konferensråd, kommandør af Dannebrog af 1. grad og findes gengivet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs

Familie
Carl Gammeltoft giftede sig i 1882 med Henriette Marie f. Herforth, datter af overretsprokurator Christian Herforth. Parret fik tre sønner, læge Svend Aage Gammeltoft, højesteretsdommer Poul Gammeltoft samt Carl Gammeltoft, som ligeledes blev direktør for De Danske Sukkerfabrikker og ægtede en datter af professor Carl Torp. To døtre giftede sig henholdsvis med bankier Paul Hagemann og ingeniør Sverre Malm, søn af den norske veterinærinspektør, Ole Olsen Malm.

Kilder
Kraks Blå Bog 1933
Berlingske Tidende, 2/2 1934
Politiken, 2/2 1934


*Student fra Metropolitanskolen i 1874, dernæst i handelslære hos H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Efter fire år i Tyskland og England, blev han 1881 ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter som forretningsdirektør, hvilket han fortsatte til 1920. Han fortsatte imidlertid som formand og medlem af bestyrelser, herunder formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næstformand i Bikubens repræsentantskab. 1927 formand for Bankrådet. Konferensråd, K af D.

Carl blev gift med Henriette Marie Herforth den 31 jan. 1882. Henriette (datter af Christian Ludvig August Herforth og Christiane Johanne Rée) blev født den 2 aug. 1859 i København, Helligånds sogn; døde den 12 jul. 1933 i Vallerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henriette Marie Herforth, f. 2. Aug. 1859 i Kjøbenhavn (Helligaands Kb.); g. der 31. Jan. 1882 m. Konferensraad, Direktør for Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker, Carl Christian Gammeltoft (R* D. M.).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: borgmester
• Folketælling: 1845, Svanegade, København
• Folketælling: 1850, Nørregade 42, København
• Folketælling: 1860, Suhmsgade 4, København

Notater:

*Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (19. december 1818 i København - 20. april 1873 i København) var en dansk skolemand og borgmester i København.

Ungdom
Gammeltoft var yngste søn af grosserer Ole Christian Gammeltoft og Vibeke Marie f. Lund. Han blev født i et velstående og borgerligt handelshjem. Hans far var søn af husmand Christen Jepsen og var opkaldt efter sin fødegård Gammeltoft i Nørlem Sogn ved Lemvig. Han var som ung flyttet til København, hvor han havde skabt en større grosserervirksomhed.

Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1836, hvorefter han begyndte sine almene studier på Københavns Universitet. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk attestats i 1841. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til Berlin, hvor han mødte filosof Søren Kirkegaard og hørte forelæsninger på universitetet hos bl.a. teolog Friedrich Schleiermacher. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie.

Skolemand
I 1844 blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift Om akademiske anliggender. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I 1847, men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet Skolens Reform.

Politisk karriere
I 1856 blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i Københavns Magistrat som rådmand og blev i 1860 udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske indkomstskat og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under Bidstrup og sikrede derved kommunen en stor indtægt.

Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for Teaterkommisionen og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Det Kongelige Teaters nye bygning. Han blev udnævnt justitsråd i 1861 og etatsråd i 1866. Han var Ridder af Dannebrog fra 1862 og Dannebrogsmand fra 1871.

Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra Vor Frue Kirke.

Familie
Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for De Danske Sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft, samt en datter som giftede sig med forretningsfører L. N. Hvidt.

Kilder:
Illustreret Tidende, 4. maj 1873.

Jens blev gift med Cathrine Margrethe Philippine Nimb den 9 maj 1845 i København, Vor Frue. Cathrine (datter af Jørgen Nimb og Elsebeth Kofod) blev født den 23 mar. 1817 i København, Vor Frue; døde den 15 jun. 1881 i København, Vor Frue. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overretsprokurator, kreditforeningsdirektør
• Folketælling: 1880, Amagertorv, København
• Folketælling: 1885, Amagertorv, København

Notater:

Herforth var søn af bogholder og direktør for Københavns Fattigvæsen Hans Henrich Herforth og Sophie f. Hjelm. Han voksede op i en gammel, velstillet handelsfamilie, alle hans brødre blev grosserere og varemæglerer, men Herforth valgte juraens vej. Han blev student ved privat dimission i 1837 og tog i 1844 juridsk embedseksamen. I 1847 blev han prøveprokurator og siden i 1849 beskikket overretsprokurator i København. Han opbyggede snart en betydelig praksis som sagfører på Amagertorv, især for forretningsverdenen, men indtog også på andre områder en vigtig stilling. Som ung var han eksempelvis en dygtig militærmand og blev kaptajn i Kongens Livkorps. Også i den politiske verden gjorde han sig gældende, da han i 1865 blev valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han havde stor indflydese indtil sin fratræden i 1884.

Kreditforeningsdirektøren
Herforth var endvidere direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, men hans største og mest betydningsfulde beskæftigelse var hans ledende stilling i Østifternes Kreditforening. Han blev direktør for foreningen i 1865 og var formand i direktionen fra 1872 til sin død. Herforth sikrede Østifternes Kreditforening pladsen som landets førende og mest ansete pengeinstitut.

Herforths konservative natur, der var rodfæstet i hans opvækst, skabte i de senere år en del konflikter mellem ham selv og sine reformvenlige medarbejdere. Dette medførte, at han i 1887 fratrådte sin ledende stilling til fordel for en ny direktion. Da konflikterne viste sig endnu voldsommere mellem den nye direktion og repræsentantskabet, vendte han imidlertid hurtigt tilbage, men han indlod sig aldrig på reformbestræbelserne, der særlig var rettet mod en konvertering af foreningens obligationer, og som i høj grad var støttet af forholdene på pengemarkedet. Denne vedvarende modstand gjorde Herforths sidste år vanskelige og udmattende. Han døde den 23. april 1892 og ligger begravet på Assistens Kirkegård. Han blev Ridder af Dannebrog i 1880 og Dannebrogsmand i 1887.

Familie
Herforth giftede sig i 1849 med Johanne Christiane f. Rée, datter af grosserer Herman Rée. De fik ni voksne børn, deriblandt kreditforeningsdirektør Carl Herforth, som siden overtog hans sagførervirksomhed, overretssagfører Christian Hjelm Herforth, som døde tidligt og efterlod sønnen overretssagfører Hans Hjelm Herforth, grossererne Herman Herforth og Joseph Herforth samt isenkræmmer Poul Herforth, hvis datter giftede sig med grosserer Emil C. Hertz. Deres døtre giftede sig henholdsvis med direktør Carl Gammeltoft, grosserer Arnold Gamél og fabrikant Johan Nyebølle, hvis datter giftede sig med jurist Henry Ussing.

Kilder
A. Leigh-Smith, "Christian Ludvig August Herforth", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Illustreret Tidende, 8. maj 1892.

Christian Ludvig August Herforth, f. 22. Marts 1818 i Kjøbenhavn (Garnisons Kb.), Elev i Kancelliraad Gorm’s Institut og i Metropolitanskolen, 1837 Student privat, 21. Maj 1844 Sekondløjtnant i Kongens Livkorps, 28. Okt. s. A. cand. jur., 19. Juli 1845 Premierløjtnant, Sagførerfuldmægtig, 24. April 1857 Tilladelse til at procedere paa Prøve ved den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret og ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, 27. Maj 1859 Prokurator ved alle Over- og Underretter i Kongeriget Danmark, Højesteret alene undtagen, 7. Juni 1864 meddelt Afsked med Kaptajns Karakter af Livkorpset (efter dets Ophævelse 4. Juni s. A.), 22. Marts 1865-26. Marts 1884 Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn, 1863-87 og 1888-92 Direktør i Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter, 1872 Formand i sammes Direktion, 21. Dec. 1872-30. Sept. 1885 Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, 24. Marts 1880 R., 26. April 1887 D. M., død 23. April 1892 i Kjøbenhavn; g. der 19. Maj 1849 m. Christiane Johanne Rée, f. der 17. Nov. 1822, død der 10. Nov. 1889, Datter af Grosserer Herman Ludvig R. og Marie von Halle.

*Student ved privat dimission i 1837, 1844 juridsk embedseksamen. I 1847 blev han prøveprokurator og siden i 1849 beskikket overretsprokurator i København. Praksis som sagfører på Amagertorv. Kaptajn i Kongens Livkorps. 1865 valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han sad indtil 1884. Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, og i Østifternes Kreditforening 1865 til sin død. R af D 1880, DM 1887.

Christian blev gift med Christiane Johanne Rée den 19 maj 1849 i København. Christiane (datter af Herman Ludvig Rée og Marie v. Halle) blev født den 17 nov. 1822 i København; døde den 10 nov. 1889 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: grosserer

Ole blev gift med Vibeke Marie Lund den 10 feb. 1811 i Vor Frue kirke, København. Vibeke blev født i 1787; døde den 13 dec. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

FT 1860:

København (Staden), Købmager Kvarter, Kiøbmager Qvarteer, , 116, FT-1860, D7334

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Wibeke Marie Gammeltoft 74 E Grosserer Enke Muun...?? Kiøbenhavn
Maren Christensen 45 U Hendes?? Tjenestepige Bogense

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: kontorchef, etatsråd

Jørgen blev gift med Elsebeth Kofod. Elsebeth blev født i 1777; døde i 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: direktør for Københavns fattigvæsen, major
• Folketælling: 1834, Amaliegade, København
• Folketælling: 1845, Amaliegade, København
• Folketælling: 1850, Amaliegade, København
• Folketælling: 1880, Amaliegade, København

Notater:

*Bogholder ved St. Croix sukkerraffinaderi, 5. okt. 1819 sekondløjtnant i det borgerlige artillerikorps i Kø­benhavn, 25. marts 1829 premierløjtnant, 18. marts 1834 kaptajns karakter, s. å. stænderdeputeret, 12. nov. 1837 chef for 10. kompagni af Københavns borgerlige Artilleri, 1839 medlem af Indu­striforeningens repræsentantskab, borgerskab 29. feb. 1840 i København efter Anordningen af 1. jan. 1840 § 8 (som Grund­ejer), sept. 1841 ulønnet og 25. jan. 1843 lønnet medlem af den administrerende direktion for Københavns fattigvæsen, 1841—53 revisor i Industriforeningen, 30. marts 1844 udtrådt af nummer og sat a la suite i Københavns borgerlige artilleri i 3 Aar, 17. nov. 1846 reserveret majors anciennitet, 17. dec. 1853 valgt til direktør for Kjøbenhavns private Laanebank, der da var under dannelse, men afslog valget, 28. juni 1857 afsked med majors Karakter, 30. april 1867 R af D.

Da koleraen angreb byen, var overlægen paa Almindeligt hospital, den dygtige prof. Christensen syg, og Engelsted fungerede som overlæge. Til hjælp havde han 4 kandidater, nemlig With, Cold (?), Ohlfsen Bagge og Steenberg. I administrativ henseende var hospitalet underlagt Københavns fattigvæsen, og bestyrelsen var overdraget grosserer, kaptain Herforth, almindelig kaldet "kaptainen".
Han blev senere meget stærkt angrebet, navnlig af Vilhelm Bergsøe, der i en piece ligesom i "Fra piazza del popolo" beskyldte ham for at betragte koleraen som en velkommen hjælp til lettelse for byens fattigbyrde, fordi saa mange fattige døde. Paa sine gamle dage forsvarede Engelsted imidlertid kaptainen - men ganske vist paa sin maade! Hans udtalelse er saa karakteristisk for Engelsted, at jeg skal gengive den helt:
"Denne dom er ubillig og uretfærdig. Herforth var en meget samvittighedsfuld mand, men han havde den for mennesker med overfladisk dannelse og med begrænsede kundskaber almindelige svaghed, at han ikke forstod betydningen af enkelthederne i forekommende spørgsmaal og i sin administration ikke kunde skelne vigtigt fra uvigtigt, smaat og stort, saavelsom mellem nyttig eller forstyrrende indblanden eller indgriben. Under hele epidemien mødte han daglig i hospitalet og tumlede med inspektøren, kontoristerne, køkkenfolkene, portøren og lægerne.
Ved hans ufortrødenhed opnaaedes saa god orden og renlighed, som det var muligt at tilvejebringe, saaledes som forholdene var. De nu populære begreber, epidemiologi og bakteriologi var dengang ikke indpodede i folkebevidstheden, og "hygiejne" blev ikke sjældent opfattet af "praktiske" administratorer som et middel til bekæmpelse af administrativ rutine, og dette udtryk vakte indignation og forbitrelse hos administratorer som Herforth, der var myndig og selvbevidst, og som administrerede som "praktisk mand". Der var ikke mere grund til at bebrejde Herforth hans ufuldkommenhed og udygtighed til det hverv, han havde paataget sig, end der nu er til at bebrejde landbrugere, skolelærere, professionelle politikere o. fl., med ringe almindelig dannelse og faa kundskaber og snevert blik paa alle forhold, at de paatager sig hverv, som kun kan udføres af mænd med grundig almindelig dannelse og takt og med specielle kundskaber. Det var en fejl, at Herforth var eneraadende i bestyrelsen af en for staden saa vigtig institution som dette store hospital, men dette kan ikke bebrejdes ham. Det skyldtes en uforstandig og ukyndig opfattelse af hospitalets betydning."

Hans blev gift med Sophia Louisa Emilia Augusta Hjelm den 5 maj 1817 i København, Garnisons kirke. Sophia (datter af Christian Gregersen Hjelm og Mariane Hansen) blev født den 5 maj 1793; blev døbt den 7 jun. 1793 i København, Slotskirken; døde den 14 nov. 1868 i København; blev begravet den 22 nov. 1868 i Holmens Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Helligåndskirken?

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Grosserer

Herman blev gift med Marie v. Halle den 20 maj 1812 i København. Marie blev født den 24 dec. 1789 i København; døde den 31 jan. 1845 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]