Carl Christian Gammeltoft

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konferensråd, direktør

Notater:

Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Gammeltoft

Carl Christian Gammeltoft (født 20. september 1855 i København, død 1. februar 1934 sammesteds) var en dansk konferensråd og direktør for De Danske Sukkerfabrikker.

Ungdom
Gammeltoft var søn af skolemand, senere borgmester, etatsråd Christian Gammeltoft og Cathrine f. Nimb. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1874 og kom dernæst i handelslære hos et af datidens mest ansete firmaer, H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Her tiltrak han Gammeltoft C. F. Tietgens opmærksomhed, som gjorde ham til sin sin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år på udlandsophold, hvor han dygtiggjorde sig i de førende handelshuse i Tyskland og England, bl.a. Lloyd i London. Ved sin hjemkomst i 1881 blev han ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter overtog han som 27-årig Rudolph Puggards stilling som forretningsdirektør.

De Danske Sukkerfabrikker
Gammeltoft var sukkerfabrikkernes merkantile leder, mens G. A. Hagemann var teknisk direktør. Det var det nære samarbejde mellem disse to dygtige mænd, og mellem dem og formanden for fabrikkernes bestyrelse, C. F. Tietgen, der blev afgørende for firmaets succes. Firmaet udviklede sig hastigt under deres fælles ledelse på trods af den almindelige konjunkturkrise i 1880'erne, der ramte landbruget hårdt, og med indførelsen af dansk puddersukker gjordes Danmark tillige selvforsynende med sukker.

Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i 1897, mens Gammeltoft fortsatte indtil 1920, da han på grund af sit svage helbred trak sig tilbage som en rig mand. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i adskillige bestyrelser. Han var således bl.a. formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næsteformand i Bikubens repræsentantskab og beklæde en række lignende tillidshverv. Gammeltoft overtog i 1927 formandsposten i Bankrådet efter grosserer Harald Klitgaard. Privatbanken befandt sig i disse år i store økonomiske vanskeligheder og måtte foretage en kortvarig lukning, men ved Gammeltofts hjælp kunne banken rekonstrueres. Også sporten viste Gammeltoft interesse. Han havde således i en årrække sæde både i bestyrelserne for Københavns Tennishal og for Boldklubben af 1893.

Gammeltoft var bosat i Slotsholmsgade i København og opførte desuden i 1918 en imponerende sommervilla i Vedbæk, Rosenlund, tegnet af arkitekt Sven Risom. Han var konferensråd, kommandør af Dannebrog af 1. grad og findes gengivet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs

Familie
Carl Gammeltoft giftede sig i 1882 med Henriette Marie f. Herforth, datter af overretsprokurator Christian Herforth. Parret fik tre sønner, læge Svend Aage Gammeltoft, højesteretsdommer Poul Gammeltoft samt Carl Gammeltoft, som ligeledes blev direktør for De Danske Sukkerfabrikker og ægtede en datter af professor Carl Torp. To døtre giftede sig henholdsvis med bankier Paul Hagemann og ingeniør Sverre Malm, søn af den norske veterinærinspektør, Ole Olsen Malm.

Kilder
Kraks Blå Bog 1933
Berlingske Tidende, 2/2 1934
Politiken, 2/2 1934


*Student fra Metropolitanskolen i 1874, dernæst i handelslære hos H. Puggaard & Co., der var tilknyttet De Danske Sukkerfabrikker. Efter fire år i Tyskland og England, blev han 1881 ansat som prokurist i sukkerfabrikkerne, og året efter som forretningsdirektør, hvilket han fortsatte til 1920. Han fortsatte imidlertid som formand og medlem af bestyrelser, herunder formand i Nye Danskes Kontrolkomité, Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk, Assuranceforeningen samt kurator for Det Kongelige Vajsenhus, næstformand i Bikubens repræsentantskab. 1927 formand for Bankrådet. Konferensråd, K af D.

Carl blev gift med Henriette Marie Herforth den 31 jan. 1882. Henriette (datter af Christian Ludvig August Herforth og Christiane Johanne Rée) blev født den 2 aug. 1859 i København, Helligånds sogn; døde den 12 jul. 1933 i Vallerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Svend Aage Gammeltoft blev født den 17 jan. 1883 i København, Helligånds sogn; døde den 2 nov. 1954 i Hillerød; blev begravet i København, Vestre kirkegård.
2. Poul Henrik Gammeltoft blev født den 2 nov. 1884 i København; døde den 16 sep. 1959.
3. Elisabeth Marie Gammeltoft blev født den 2 nov. 1886; døde den 7 jun. 1925.
4. Karen Margrethe Gammeltoft blev født den 11 okt. 1888; døde den 18 sep. 1969.
5. Carl Christian Gammeltoft blev født den 26 aug. 1890; døde den 6 sep. 1954.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: borgmester
• Folketælling: 1845, Svanegade, København
• Folketælling: 1850, Nørregade 42, København
• Folketælling: 1860, Suhmsgade 4, København

Notater:

*Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (19. december 1818 i København - 20. april 1873 i København) var en dansk skolemand og borgmester i København.

Ungdom
Gammeltoft var yngste søn af grosserer Ole Christian Gammeltoft og Vibeke Marie f. Lund. Han blev født i et velstående og borgerligt handelshjem. Hans far var søn af husmand Christen Jepsen og var opkaldt efter sin fødegård Gammeltoft i Nørlem Sogn ved Lemvig. Han var som ung flyttet til København, hvor han havde skabt en større grosserervirksomhed.

Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1836, hvorefter han begyndte sine almene studier på Københavns Universitet. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk attestats i 1841. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til Berlin, hvor han mødte filosof Søren Kirkegaard og hørte forelæsninger på universitetet hos bl.a. teolog Friedrich Schleiermacher. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie.

Skolemand
I 1844 blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift Om akademiske anliggender. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I 1847, men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet Skolens Reform.

Politisk karriere
I 1856 blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i Københavns Magistrat som rådmand og blev i 1860 udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske indkomstskat og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under Bidstrup og sikrede derved kommunen en stor indtægt.

Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for Teaterkommisionen og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Det Kongelige Teaters nye bygning. Han blev udnævnt justitsråd i 1861 og etatsråd i 1866. Han var Ridder af Dannebrog fra 1862 og Dannebrogsmand fra 1871.

Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra Vor Frue Kirke.

Familie
Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for De Danske Sukkerfabrikker, konferensråd Carl Gammeltoft, samt en datter som giftede sig med forretningsfører L. N. Hvidt.

Kilder:
Illustreret Tidende, 4. maj 1873.

Jens blev gift med Cathrine Margrethe Philippine Nimb den 9 maj 1845 i København, Vor Frue. Cathrine (datter af Jørgen Nimb og Elsebeth Kofod) blev født den 23 mar. 1817 i København, Vor Frue; døde den 15 jun. 1881 i København, Vor Frue. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: grosserer

Ole blev gift med Vibeke Marie Lund den 10 feb. 1811 i Vor Frue kirke, København. Vibeke blev født i 1787; døde den 13 dec. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

FT 1860:

København (Staden), Købmager Kvarter, Kiøbmager Qvarteer, , 116, FT-1860, D7334

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Wibeke Marie Gammeltoft 74 E Grosserer Enke Muun...?? Kiøbenhavn
Maren Christensen 45 U Hendes?? Tjenestepige Bogense

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: kontorchef, etatsråd

Jørgen blev gift med Elsebeth Kofod. Elsebeth blev født i 1777; døde i 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Nørlem sogn; husmand

Christian blev gift med Johanne Sørensdatter Gammeltoft. Johanne (datter af Søren Sørensen Gammeltoft og Mette Sørensdatter Gammeltoft) blev født i 1743 i Nørlem s., Skodborg h., Ringkøbing amt; døde den 26 dec. 1826 i Nørlem s., Skodborg h., Ringkøbing amt. [Gruppeskema] [Familietavle]