Kate Herforth

Kate blev gift med Otto Anton Carl Bang den 18 maj 1910 i København. Otto blev født den 8 jun. 1883 i København; døde den 25 apr. 1950 i Gentofte. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. K.J. Bang

Notater:

Joseph Harry Herforth, f. 13. April 1853 i Kjøbenhavn (Helligaands Kb.), Efteraar 1868 i Lære hos Firmaet Lorenzen & Børre, 20. Feb. 1875 Grosserer i Kjøbenhavn, s. D. Medindehaver af Firmaet, hvis Navn nu forandredes til Børre Lorenzen & Co., 1889 Eneindehaver, bibeholdt Prædikatet af kgl. Hof-Manufakturhandel, overdrog 1. Feb. 1897 Firmaet til O. V. Ringberg og B. Christensen, Rentier; g. 26. Juni 1885 i Kjøbenhavn m. Dorthea (Dora) Louise Petersen, f. 9. Juli 1863 paa Frederiksberg, Datter af Overretsprokurator Peter Anton P. og Louise Dorothea Julie Klein.

Wikipedia:
Joseph Henry Herforth (født 13. april 1853 i København, død 5. marts 1931 sammesteds) var en dansk grosserer.

Herforth var søn af overretsprokurator Christian Herforth og Christiane Johanne f. Rée. Skønt hans familie først og fremmest var beskæftiget med jura, uddannede Herforth sig inden for handelsfaget. Handel var imidlertid ikke hans familie fuldkommen fremmede, eftersom hans mor tilhørte en gammel jødisk handelsslægt.

I 1875 blev Herforth medejer af den kongelige hof-manufakturhandel Børre Lorenzen & Co. og bosatte sig oven over forretningen på Østergade 13. Forretningen, som specialiserede sig i alle former for manufaktur til damer, var den største og mest eksklusive manufakturhandel i København og leverede bl.a. til den kongelige familie. Herforth varetog den daglige ledelse og rejste samtidig udenlands adskillige gange om året, særligt til Paris, for at studere tidens mode. Da hans kompagnon døde i 1884, blev han eneejer

Børre Lorenzen & Co.'s rummelige modesalon var et samlingspunkt for det bedre borgerskab i slutningen af 1800-tallet, særligt under Herforths ledelse, som bl.a. lagde stor vægt på de store årlige juleudstillinger. Han skelede aldrig efter det brede publikum, men fastholdte uforrtrødent forretningens eksklusive renommé. Herman Bangs repotage I Modesalonen fra 1880 tegner et farverigt, næsten spottende portræt af forretningen, som i folkemunde blot kaldtes Børre, og dens elegante men snobbede chef, hvortil Herforth højst sandsynligt og ganske ufrivilligt har lagt model.

I 1897 overdrog Herforth på grund af sygdom sin forretning til Otto Ringberg og Harald Birger Christensen og levede sine sidste mange år som rentier i Hellerup og København. Salget af den store forretning gjorde ham i besidelse af en større formue, der yderligere forøgedes ved hans ægteskab med en datter af overretsprokurator P. A. Petersen, som var blandt de rigeste mænd i Danmark i slutningen af 1800-tallet og efterlod en millionformue ved sin død i 1898.

Herforth giftede sig i 1885 med Dorthea Louise f. Petersen. Parret fik en søn, overretssagfører Knud Herforth, samt tre døtre. Det lykkedes Herforth at indgifte sine døtre i betydningsfulde og velhavende danske familier. Den ældste datter giftede sig med ingeniør Svend Henningsen, den anden giftede sig med frihavnsdirektør Oscar Thielsen, mens den tredje og yngste datter, forfatter Kate Bang, giftede sig med højesteretssagfører Otto Bang og siden blev kendt som den svenske forfatter Verner von Heidenstams muse.

Kilder:
Krak, Danmarks ældste Forretninger, 1910
Illustreret Tidende, 12/12 1880
Politiken, 20/8 1896
Berlingske Tidende, 6/3 1931

Joseph blev gift med Dorthea Louise (Dora) Petersen den 26 jun. 1885 i København. Dorthea (datter af Peter Anton Petersen og Louise Dorothea Julie Klein) blev født den 9 jul. 1863 i København; døde den 2 mar. 1956 i Gentofte. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overretsprokurator, kreditforeningsdirektør
• Folketælling: 1880, Amagertorv, København
• Folketælling: 1885, Amagertorv, København

Notater:

Herforth var søn af bogholder og direktør for Københavns Fattigvæsen Hans Henrich Herforth og Sophie f. Hjelm. Han voksede op i en gammel, velstillet handelsfamilie, alle hans brødre blev grosserere og varemæglerer, men Herforth valgte juraens vej. Han blev student ved privat dimission i 1837 og tog i 1844 juridsk embedseksamen. I 1847 blev han prøveprokurator og siden i 1849 beskikket overretsprokurator i København. Han opbyggede snart en betydelig praksis som sagfører på Amagertorv, især for forretningsverdenen, men indtog også på andre områder en vigtig stilling. Som ung var han eksempelvis en dygtig militærmand og blev kaptajn i Kongens Livkorps. Også i den politiske verden gjorde han sig gældende, da han i 1865 blev valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han havde stor indflydese indtil sin fratræden i 1884.

Kreditforeningsdirektøren
Herforth var endvidere direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, men hans største og mest betydningsfulde beskæftigelse var hans ledende stilling i Østifternes Kreditforening. Han blev direktør for foreningen i 1865 og var formand i direktionen fra 1872 til sin død. Herforth sikrede Østifternes Kreditforening pladsen som landets førende og mest ansete pengeinstitut.

Herforths konservative natur, der var rodfæstet i hans opvækst, skabte i de senere år en del konflikter mellem ham selv og sine reformvenlige medarbejdere. Dette medførte, at han i 1887 fratrådte sin ledende stilling til fordel for en ny direktion. Da konflikterne viste sig endnu voldsommere mellem den nye direktion og repræsentantskabet, vendte han imidlertid hurtigt tilbage, men han indlod sig aldrig på reformbestræbelserne, der særlig var rettet mod en konvertering af foreningens obligationer, og som i høj grad var støttet af forholdene på pengemarkedet. Denne vedvarende modstand gjorde Herforths sidste år vanskelige og udmattende. Han døde den 23. april 1892 og ligger begravet på Assistens Kirkegård. Han blev Ridder af Dannebrog i 1880 og Dannebrogsmand i 1887.

Familie
Herforth giftede sig i 1849 med Johanne Christiane f. Rée, datter af grosserer Herman Rée. De fik ni voksne børn, deriblandt kreditforeningsdirektør Carl Herforth, som siden overtog hans sagførervirksomhed, overretssagfører Christian Hjelm Herforth, som døde tidligt og efterlod sønnen overretssagfører Hans Hjelm Herforth, grossererne Herman Herforth og Joseph Herforth samt isenkræmmer Poul Herforth, hvis datter giftede sig med grosserer Emil C. Hertz. Deres døtre giftede sig henholdsvis med direktør Carl Gammeltoft, grosserer Arnold Gamél og fabrikant Johan Nyebølle, hvis datter giftede sig med jurist Henry Ussing.

Kilder
A. Leigh-Smith, "Christian Ludvig August Herforth", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Illustreret Tidende, 8. maj 1892.

Christian Ludvig August Herforth, f. 22. Marts 1818 i Kjøbenhavn (Garnisons Kb.), Elev i Kancelliraad Gorm’s Institut og i Metropolitanskolen, 1837 Student privat, 21. Maj 1844 Sekondløjtnant i Kongens Livkorps, 28. Okt. s. A. cand. jur., 19. Juli 1845 Premierløjtnant, Sagførerfuldmægtig, 24. April 1857 Tilladelse til at procedere paa Prøve ved den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret og ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, 27. Maj 1859 Prokurator ved alle Over- og Underretter i Kongeriget Danmark, Højesteret alene undtagen, 7. Juni 1864 meddelt Afsked med Kaptajns Karakter af Livkorpset (efter dets Ophævelse 4. Juni s. A.), 22. Marts 1865-26. Marts 1884 Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn, 1863-87 og 1888-92 Direktør i Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter, 1872 Formand i sammes Direktion, 21. Dec. 1872-30. Sept. 1885 Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, 24. Marts 1880 R., 26. April 1887 D. M., død 23. April 1892 i Kjøbenhavn; g. der 19. Maj 1849 m. Christiane Johanne Rée, f. der 17. Nov. 1822, død der 10. Nov. 1889, Datter af Grosserer Herman Ludvig R. og Marie von Halle.

*Student ved privat dimission i 1837, 1844 juridsk embedseksamen. I 1847 blev han prøveprokurator og siden i 1849 beskikket overretsprokurator i København. Praksis som sagfører på Amagertorv. Kaptajn i Kongens Livkorps. 1865 valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han sad indtil 1884. Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring, og i Østifternes Kreditforening 1865 til sin død. R af D 1880, DM 1887.

Christian blev gift med Christiane Johanne Rée den 19 maj 1849 i København. Christiane (datter af Herman Ludvig Rée og Marie v. Halle) blev født den 17 nov. 1822 i København; døde den 10 nov. 1889 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overretsprokurator

Notater:

Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Petersen
Peter Anton Petersen (født 28. juni 1834 på Isgård, død 20. december 1898 i København) var en dansk overretsprokurator og byggematador.
Petersen var søn af proprietær Niels Pedersen og Madsine f. Arvad. Hans far havde som fattig husmandssøn tjent sig op fra bunden, bl.a. i kraft af dygtige handelsevner og en velhavende svigerfar, og endte som en stor og berømt jordbesidder. Han købte og solgte en række gårde, bl.a. købte han Isgård nær Ebeltoft, hvor Petersen blev født og voksede op, og blev kendt under navnet "Greve-Niels".[1] Den unge Petersen skulle vise sig ligeledes at have talent for ejendomshandel, men han udså et andet og langt mere gunstigt marked i København, som hen mod slutningen af 1800-tallet oplevede en voldsom ekspansion uden betydelige former for kontrol. Her blev han efter sin juridske embedseksamen beskikket som overretsprokurator, men altid lå forretningslivet ham nærmest snarere end rene juridske anliggender. Han opkøbte og opførte store lejlighedskomplekser, særligt i Brokvartererne, som han siden lod udleje eller solgte til høje priser uden særlig skelen til byggeriets kvalitet og sine samarbejdspartneres rettigheder. Dette fortagende sikrede ham fra 1880'erne til sin død en plads blandt de største skatteydere i København. Han efterlod således ved sin død i 1898 en millionformue, som flere parter gennem rettergang siden gjorde krav på, da de mente sig snydt af Petersens forretningsmetoder.
Retten besluttede imidlertid, at Petersens arv skulle tilfalde hans arvinger, hvilket store dele af den offtenlige opinion fordømmer. Bl.a. skriver Social-Demokraten i 1903: Petersens arvinger kan jo ikke gøre for, at den afdøde Overretsprokurator har bjærget sit Mammon ved uhæderlige Midler. Men de vilde unægtelig have staaet i et bedre Lys, om de havde fralagt dem enhver Andel i de store Summer [...] og dersom de dermed havde skaanet deres Faders Eftermæle noget mere.[2] Petersen fik med sin hustru, Louise Dorothea Julie f. Klein, ni børn, deriblandt Niels Brane og Anthon Petersen, som begge var overretssagfører. Tre søstre giftede sig henholdsvis med grosserer Joseph Herforth, overretssagfører Christian Hjelm Herforth og kreditforeningsdirektør Carl Herforth, alle tre sønner af overretsprokurator Christian Herforth.

Noter:
(1) Evald Tang Kristensen, Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, 1900-02
(2) Social-Demokraten, 22/2 1903

Peter blev gift med Louise Dorothea Julie Klein. Louise (datter af Johann Friederich August Klein og Maria Dorothea Morthorst) blev født den 3 jun. 1837 i Kiel; døde den 21 jul. 1904 i Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: direktør for Københavns fattigvæsen, major
• Folketælling: 1834, Amaliegade, København
• Folketælling: 1845, Amaliegade, København
• Folketælling: 1850, Amaliegade, København
• Folketælling: 1880, Amaliegade, København

Notater:

*Bogholder ved St. Croix sukkerraffinaderi, 5. okt. 1819 sekondløjtnant i det borgerlige artillerikorps i Kø­benhavn, 25. marts 1829 premierløjtnant, 18. marts 1834 kaptajns karakter, s. å. stænderdeputeret, 12. nov. 1837 chef for 10. kompagni af Københavns borgerlige Artilleri, 1839 medlem af Indu­striforeningens repræsentantskab, borgerskab 29. feb. 1840 i København efter Anordningen af 1. jan. 1840 § 8 (som Grund­ejer), sept. 1841 ulønnet og 25. jan. 1843 lønnet medlem af den administrerende direktion for Københavns fattigvæsen, 1841—53 revisor i Industriforeningen, 30. marts 1844 udtrådt af nummer og sat a la suite i Københavns borgerlige artilleri i 3 Aar, 17. nov. 1846 reserveret majors anciennitet, 17. dec. 1853 valgt til direktør for Kjøbenhavns private Laanebank, der da var under dannelse, men afslog valget, 28. juni 1857 afsked med majors Karakter, 30. april 1867 R af D.

Da koleraen angreb byen, var overlægen paa Almindeligt hospital, den dygtige prof. Christensen syg, og Engelsted fungerede som overlæge. Til hjælp havde han 4 kandidater, nemlig With, Cold (?), Ohlfsen Bagge og Steenberg. I administrativ henseende var hospitalet underlagt Københavns fattigvæsen, og bestyrelsen var overdraget grosserer, kaptain Herforth, almindelig kaldet "kaptainen".
Han blev senere meget stærkt angrebet, navnlig af Vilhelm Bergsøe, der i en piece ligesom i "Fra piazza del popolo" beskyldte ham for at betragte koleraen som en velkommen hjælp til lettelse for byens fattigbyrde, fordi saa mange fattige døde. Paa sine gamle dage forsvarede Engelsted imidlertid kaptainen - men ganske vist paa sin maade! Hans udtalelse er saa karakteristisk for Engelsted, at jeg skal gengive den helt:
"Denne dom er ubillig og uretfærdig. Herforth var en meget samvittighedsfuld mand, men han havde den for mennesker med overfladisk dannelse og med begrænsede kundskaber almindelige svaghed, at han ikke forstod betydningen af enkelthederne i forekommende spørgsmaal og i sin administration ikke kunde skelne vigtigt fra uvigtigt, smaat og stort, saavelsom mellem nyttig eller forstyrrende indblanden eller indgriben. Under hele epidemien mødte han daglig i hospitalet og tumlede med inspektøren, kontoristerne, køkkenfolkene, portøren og lægerne.
Ved hans ufortrødenhed opnaaedes saa god orden og renlighed, som det var muligt at tilvejebringe, saaledes som forholdene var. De nu populære begreber, epidemiologi og bakteriologi var dengang ikke indpodede i folkebevidstheden, og "hygiejne" blev ikke sjældent opfattet af "praktiske" administratorer som et middel til bekæmpelse af administrativ rutine, og dette udtryk vakte indignation og forbitrelse hos administratorer som Herforth, der var myndig og selvbevidst, og som administrerede som "praktisk mand". Der var ikke mere grund til at bebrejde Herforth hans ufuldkommenhed og udygtighed til det hverv, han havde paataget sig, end der nu er til at bebrejde landbrugere, skolelærere, professionelle politikere o. fl., med ringe almindelig dannelse og faa kundskaber og snevert blik paa alle forhold, at de paatager sig hverv, som kun kan udføres af mænd med grundig almindelig dannelse og takt og med specielle kundskaber. Det var en fejl, at Herforth var eneraadende i bestyrelsen af en for staden saa vigtig institution som dette store hospital, men dette kan ikke bebrejdes ham. Det skyldtes en uforstandig og ukyndig opfattelse af hospitalets betydning."

Hans blev gift med Sophia Louisa Emilia Augusta Hjelm den 5 maj 1817 i København, Garnisons kirke. Sophia (datter af Christian Gregersen Hjelm og Mariane Hansen) blev født den 5 maj 1793; blev døbt den 7 jun. 1793 i København, Slotskirken; døde den 14 nov. 1868 i København; blev begravet den 22 nov. 1868 i Holmens Kirke, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Helligåndskirken?

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Grosserer

Herman blev gift med Marie v. Halle den 20 maj 1812 i København. Marie blev født den 24 dec. 1789 i København; døde den 31 jan. 1845 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Proprietær

Niels blev gift med Madsine Arvad. Madsine blev født i ca. 1800 i Lime s., Sønderhald h., Randers a.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gartner

Johann blev gift med Maria Dorothea Morthorst. [Gruppeskema] [Familietavle]