Immanuel Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, personalhistoriker

Notater:

Student fra Vordingborg Skole 1838,teologisk attestats 1843.
Efter at have været huslærer i 1½ år hos justitsråd Benjamin Wolff på Engelholm blev han 1845 lærer ved Borgerskolen i Nykøbing Falster. Her samlede og udarbejdede han med overordentlig flid og nøjagtighed værket Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie (som udkom 1849 og 1854 i 2 dele).
I 1851 blev han præst i Oversø ved Flensborg, hvorfra han 1854 forflyttedes som hovedpræst til Sørup i Angel. Efter i 10 år at have gjort udmærket fyldest i denne vanskelige stilling blev han 1864 afsat af den preussiske civiløvrighed. Samme år blev han præst i Herredskirke og Lille Løjtofte ved Nakskov, hvorfra han 1874 forflyttedes til Våbensted Sogn ved Sakskøbing. Barfod blev desuden i 1884 provst i Musse Herred.
Han blev i 1846 gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen.
Foruden ovennævnte præstehistorie har han udgivet enkelte andre genealogiske og personalhistoriske arbejder, der alle udmærker sig ved stor nøjagtighed. Han var bestyrelsesmedlem i Genealogisk Institut, hvor han var medvirkende til forbedringen af kirkebøgerne, og blev Ridder af Dannebrog 1888.

*Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.
Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.
Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn

Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb s., Frederiksborg a.; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted s, Musse h, Maribo a.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: provst i Fakse m.m.
• Referencenummer: PS6.17

Notater:

*Student fra Viborg 1789, 1792 cand.theol., 1796 sognepræst i Branderup, 1808 i Lyngby og Albøge, hvor han 1813 fik oprettet et kongeligt skolelærerseminarium, hvis forstander og førstelærer han var. 1821 amtsprovst, 1822 sognepræst i Fakse, 1828 provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herreder. 1822 R af D.

*Han havde 14 børn med 3 hustruer og har givet navn til Barfodslægtens Fakselinie.
Som mange ved, havde præster dengang en mere fremtrædende status i lokalsamfundet. De var typisk den eneste med en højere uddannelse og var i alle tilfælde den lokale repræsentant for regeringen. En væsentlig del af præsternes aflønning var overskuddet fra præstegårdens drift, for præstegården var normalt en halvstor landbrugsejendom.
Hans Peter tilhørte inden for kristendommen den rationalistiske retning, som var fremherskende i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800 tallet. Forkyndelsesmæssigt lagde de rationalistiske præster vægt på det, man kunne forstå med sin forstand, og brugte i øvrigt ofte meget energi på at uddanne bønderne i deres sogn til at drive et bedre landbrug. De var praktiske mænd.
Udover at være rationalist, havde Hans Peter også nemt ved at skrive både vers og prosa, hvilket glimtvis har vist sig hos mange af hans efterkommere.
Hans far var præst i Tirstrup, senere Lyngby og Albøge. Begge dele på Djursland.
Hans Peter selv bliver født i Tirstrup og går i skole hos lærer Wisti Smollerup i Rosmos, som sætter de små drenge til at skrive hele regnebogen af. Så kan de lære det. Hans Peters omhyggelige afskrift findes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. En anden af mine tip-tip oldefædre, der senere blev landmåler, gik på samme skole, skrev den samme regnebog af og blev i øvrigt gift med skoleholderens datter.
Som 13-årig sendes Hans Peter til Viborg latinskole, men to år efter dør faderen så han bliver hjulpet af forskellige borgere i Viborg og tjener også selv penge ved undervisning. Han bliver student fra Viborg 1789, cand. theol. 1792, og samme år kateket ved Nikolaj kirke i København. Fra 1796 bliver han sognepræst i Branderup i Sønderjylland.

I Branderup oprettede han et almuebibliotek, en forløber for vore dages folkebiblioteker. I 1808 blev han sognepræst i Lyngby og Albøge på Djursland, hvor han 1813 fik oprettet et kongeligt skolelærerseminarium, hvis forstander og førstelærer han var. Fra 1821 fik han titel af amtsprovst og fra 1822 blev han sognepræst i Fakse, hvor hans blev til sin død i 1841. Samme år blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og i 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjæverskov herreder.

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby-Jylland. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen; døde den 28 feb. 1826 i Fakse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

gift 1. gang med degn i Odder, cand.theol. Jørgen la Cour (1767-1809)

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: PS7.33

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruse den 15 jun. 1762 i Segeberg. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; blev døbt den 24 jan. 1736 i København, Garnisons kirke; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup, Djurs Sdr. herred, Randers amt; blev begravet den 25 jul. 1777 i Tirstrup, Djurs Sdr. herred, Randers amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: PS7.34

Notater:

C. H. Barfoed skriver: Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til
Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden
at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i
stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men før
end hun bortrejste fik jeg hende overtalt til at holde bryllup....
Sgpr. i Sønder og Nørre Onsild 1765-68, Tirstrup og Fuglslev 1768-81,
Lyngby og Albøge 1781-85.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Borgmester i Assens
• Referencenummer: PS8.65

Notater:

Fuldmægtig hos generalfiskal, kancelliråd, Troels Smith i København, hvor hans
tilkommende kone i øvrigt også tjente. 26.11.1728 kgl. udnævnt borgmester i
Assens - ikke noget særligt indbringende embede.

Hans blev gift med Else Cathrine Barfod den 9 dec. 1726 i København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født i 1700 i Fraugde, Aasum herred, Odense amt; døde den 22 apr. 1776 i Kerte sogn, Baag herred, Odense amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: PS8.66

Notater:

Død hos en søn på Mølleknap. Fotokopi af skifte haves.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Løjtnant
• Referencenummer: PS8.67

Notater:

Kommandant på Færøerne 31.12.1742-død , 14.8.1730 fyrværker ved Københavns
Tøjhus, 5.6.1737 stykjunker af Oldenborgsk slægt. Først adjudant ved
artillerikorpset.
g.2. Anna Dorthea Hjulborg

Hirsch' kartotek over danske og norske officerer:
Kruus, Johan Peter (af den oldenburgske slægt)
Adjudant i Artl Danmark
Fyrværker 17-08-1730 ved Kjøbenhavns Tøjhus (kjøber Johan Christian Bremers Plads)
Stykjunker 05-07-1737
Erholdt 1740 Rejsetilladelse til Oldenburg
Lt over Garnisonen paa Færøerne 31-12-1742
Død på Færøerne 1743 (før 25/11) ref Sager 14/2 1744 §8
Tilføjet med blyant: "Søn af Magnus Johan", formodentlig baseret på at en ansøgning fra Magnus Johan Kruses enke anfører 5 navngivne børn.


Kartotek over Artilleriets Underofficerer
Kruse, Johan Petter
Fyrværker 1732
Aa/6 I (romer 1)

Johan blev gift med Dorthea Elisabeth Kjerlingen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: PS8.68