 1808 - 1882 (74 år)
-
| Navn |
Frederik Engelhardt Boisen |
Slægtskab | med Poul Steen
|
| Fødsel |
11 feb. 1808 |
Vesterborg |
| Køn |
Mand |
| Død |
17 sep. 1882 |
Frederiksberg |
| Søskende |
|
| |
| |
| |
| |
| Person-ID |
I5080 |
Slægt |
| Sidst ændret |
14 maj 2026 |
| Familie |
Eline Birgitha Heramb, f. 20 jul. 1813, Kongsberg, Buskerud, Norge d. 27 maj 1871, Stege, Møn (Alder 57 år) |
| Ægteskab |
1834 |
| Børn |
| | 1. Nanna Christiane Boisen, f. 1835 d. 1894 (Alder 59 år) |
| | 2. Jutta Kunigunde Boisen, f. 1837, Store Heddinge, Stevns h, Præstø amt d. 1927 (Alder 90 år) |
| | 3. Lars Peter Boisen, f. 1838, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1922 (Alder 84 år) |
| | 4. Elise Marie Boisen, f. 1839, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1940 (Alder 101 år) |
| | 5. Frederik Engelhardt Boisen, f. 1841, Slagelse d. 1926 (Alder 85 år) |
| | 6. Marie Elisabeth Boisen, f. 1842, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1892 (Alder 50 år) |
| | 7. Otto Helge Benedikt Boisen, f. 1844, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1846 (Alder 2 år) |
| | 8. Anton Boisen, f. 1846, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1847 (Alder 1 år) |
| | 9. Ida Teresia Boisen, f. 1848, Skørpinge s, V. Flkbj. hd, Sorø amt d. 1928 (Alder 80 år) |
| | 10. Thor Boisen, f. 1850 d. 1898 (Alder 48 år) |
| | 11. Emil Boisen, f. 1854, Vilstrup, Haderslev d. 1898 (Alder 44 år) |
|
| Familie-ID |
F1843 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
2 aug. 2020 |
-
-
| Notater |
- Wikipedia:
Frederik Boisen blev 1825 student fra Nykøbing, teologisk kandidat 1830.
Som lærer i København var han Grundtvigs stadige tilhører i Frederikskirken og stod i nøje forhold til brødrene P. Chr. og Søren Kierkegaard.
I 1834 blev han kateket i Store Heddinge, i 1837 sognepræst i Skørpinge Sogn. Her i "det hellige land" blev hans præstegård et midtpunkt for de gudelige forsamlingskristne, men efter et besøg hos N.F.S. Grundtvig i 1845 vendte han sig mod det pietistiske hos dem og holdt oplysende foredrag i stedet for som tidligere taler i de gudelige forsamlinger.
Han var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849 medlem af Folketinget, men 1850 nedlagde han sit mandat, da han blev kaldt til sognepræst for Vilstrup ved Haderslev. Herfra arbejdede han på kristelig og folkelig at fremme det danske åndsliv i Sønderjylland, i hvilket øjemed han begyndte udgivelsen af "Budstikken", et folkeskrift til oplysning og opbyggelse, der udkom til 1879.
Da han i 1859 blev forflyttet til Stege på Møn, blev der holdt en afskedsfest for ham i Haderslev, til hvilken Edvard Lembcke skrev "Vort Modersmaal er dejligt!". I og fra Stege virkede han for kristenlivets trivsel, men politikken optog ham også meget.
Han var ivrig venstremand, og 1866 stemte han som medlem af Landstinget mod grundlovsændringen.
I 1881 tog han sin afsked som præst.
|
|