 1878 - 1956 (78 år)
-
| Navn |
Aage Immanuel Tang Barfod |
Slægtskab | med Poul Steen
|
| Fødsel |
2 feb. 1878 |
Helligåndsklosteret i Aalborg  |
| Dåb |
17 mar. 1878 |
Budolfi kirke, Ålborg |
 |
Aage Tang Barfods dåb i Budolfi kirke i Aalborg
|
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
departementschef, cand.jur. |
| Død |
6 maj 1956 |
Hellerup |
| Søskende |
|
| |
| |
| 4. Anna Tang Barfod, f. 1 jan. 1875, Ålborg Vester Ladegaard d. 13 sep. 1957, Vanløse |
|
| |
| |
| |
| Person-ID |
I78 |
Slægt | Tang efterkommere |
| Sidst ændret |
13 maj 2021 |
| Far |
Hans Peter Barfod, f. 11 maj 1834, Køge d. 4 sep. 1892, Ålborg Kloster (Alder 58 år) |
| Mor |
Marie Cathrine Tang, f. 9 mar. 1840, Nørre Vosborg d. 2 mar. 1928, Frydendalsvej 15, Frederiksberg (Alder 87 år) |
| Ægteskab |
24 sep. 1868 |
Ulfborg Kirke |
| Bopæl |
1868-1876 |
Aalborg Vestre Ladegaard |
|
| Bopæl |
1876-1892 |
Ålborg Kloster |
| Billeder |
14 Billeder |
|
| Familie-ID |
F27 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
-
| Billeder |
3 Billeder |
|
-
| Notater |
- *Student fra Ålborg katedralskole 1896, cand.jur. 1902, sagførerfuldmægtig i Kbh. samme år. Assistent i kultusministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettede undervisningsministerium 1916. Konst. kontorchef i 2. dep. 1921, kontorchef 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementschef i 1. departement der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. Han blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling og har sat sit præg på mange skolelove.
Han blev sekretær i den store skolekommission 1919–23 og formand for de kommissioner, der gik forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945. I sit embede stod han vagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne. Denne opfattelse har han givet udtryk for i Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950. Hans syn på ministeriets opgaver træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i Håndbogen fra 1930, 1938 og 1950 samt i de årlige Meddelelser vedr. Folkeskolen og Seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet, der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler, som det var sket i Sverige. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var i øvrigt præget af gensidig respekt. Inden for læreruddannelsen søgte han i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en frigørelse af eksamensformen indpas i 1954-loven, efter at forsøgsundervisning på seminarierne, som han havde fremskyndet 1948, havde vist nye veje. Han var i sin planlægning ikke bange for at bryde med traditionen og mødte 1930 stor modstand mod sine forslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943–45 hvilede skolen trygt hos ham. De vanskelige år har han beskrevet i Nordisk administrativt Tidsskrift, 1945. En særlig personlig interesse nærede han for faget sløjd, som han dyrkede i sin fritid.
Han var den ideale embedsmand, i mange år ofte iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kølig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt, som han nærede for de institutioner, han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltningen, men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan sammenfattes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvens. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgivningens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinjer vandt han den største respekt i alle skolekredse.
Storkors af Dannebrog.
Har skrevet "Slægten" (maskinskrevet kopi for familien). [2]
|
-
| Kilder |
- [S223] ATB Slægtebog, p. 96.
Aage undervist i Jacobsens Realskole, Aalborg Latinskole
Konfirmeret foraar 1892
Student 1896
Ansat paa Højesteretssagfører Shaws Kontor Januar 1897-August 1900
Cand. jur. 1902
Fuldmægtig hos Højesteretssagfører Shaw Aug 1902
Soldat 1903
Vikar i Kultusministeriet Juni 1906
Assistent i Kultusministeriet 1907
Kgl. Fuldmægtig 1916
Expeditionssekretair
Kontorchef 1922, Rd. af D. Undervisningsministeriet
- [S14] Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. ca. 1980.
|
|
