1770 - 1841 (71 år)
-
Navn |
Hans Peter Barfoed |
Slægtskab | med Poul Steen
|
Født |
15 feb. 1770 |
Tirstrup, Djurs Sdr. herred, Randers amt |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
provst i Fakse m.m. |
Referencenummer |
PS6.17 |
Død |
14 apr. 1841 |
Fakse [1] |
Søskende |
|
Person-ID |
I864 |
Slægt | Pouls aner, Steen-Barfod-Raffenberg-Nielsen-Tang-Giersing |
Sidst ændret |
20 feb. 2022 |
Far |
Christen Hansen Barfoed, f. 15 jan. 1730, Assens , d. 15 aug. 1785, Lyngby, Djurs Sønder herred, Randers amt (Alder 55 år) |
Mor |
Christiane Elisabeth Kruse, f. 21 jan. 1736, d. 17 jul. 1777, Tirstrup, Djurs Sdr. herred, Randers amt (Alder 41 år) |
Gift |
15 jun. 1762 |
Segeberg |
Familie-ID |
F696 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie 1 |
Marie Cathrine Hjorth, f. 31 dec. 1776, d. 17 jan. 1816, Lyngby, Djurs hd. (Alder 39 år) |
Gift |
24 jun. 1797 |
Christianshavn |
Børn |
| 1. Christen Hansen Barfoed, f. 23 apr. 1798, Branderup , d. 15 jun. 1868, Rengegård ved Store Heddinge (Alder 70 år) |
| 2. Hans Christian Theodorus Barfoed, f. 7 okt. 1799, Branderup , d. 4 feb. 1878, København (Alder 78 år) |
| 3. Magnus Kruse Barfoed, f. 28 jun. 1801, Branderup , d. 16 sep. 1858, Arninge (Alder 57 år) |
| 4. Christian Severin Barfoed, f. 13 aug. 1804, Branderup , d. 23 jan. 1857, Maribo (Alder 52 år) |
| 5. Georg Laurits Barfoed, f. 7 nov. 1805, Branderup , d. 27 jun. 1888, København ? (Alder 82 år) |
| 6. Poul Frederik Barfod, f. 7 apr. 1811, Lyngby, Djurs Sønder herred, Randers amt , d. 15 jun. 1896, Frederiksberg (Alder 85 år) |
| 7. Peter Marius Barfod, f. 1 maj 1813, Lyngby, Djurs Sønder herred, Randers amt , d. 2 feb. 1889, Lille Lyngby (Alder 75 år) |
|
Familie-ID |
F296 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie 2 |
Charlotte Christine Guldberg, f. 10 jun. 1777, Skagen , d. 28 feb. 1826, Fakse (Alder 48 år) |
Gift |
25 mar. 1817 |
Viby-Jylland |
Børn |
| 1. Immanuel Barfod, f. 16 jul. 1820, Lyngby, Djurs Sønder herred, Randers amt , d. 15 maj 1896, Våbensted s, Musse h (Alder 75 år) |
|
Familie-ID |
F977 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
-
Billeder |
6 Billeder |
|
-
Notater |
- *Student fra Viborg 1789, 1792 cand.theol., 1796 sognepræst i Branderup, 1808 i Lyngby og Albøge, hvor han 1813 fik oprettet et kongeligt skolelærerseminarium, hvis forstander og førstelærer han var. 1821 amtsprovst, 1822 sognepræst i Fakse, 1828 provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herreder. 1822 R af D.
- *Han havde 14 børn med 3 hustruer og har givet navn til Barfodslægtens Fakselinie.
Som mange ved, havde præster dengang en mere fremtrædende status i lokalsamfundet. De var typisk den eneste med en højere uddannelse og var i alle tilfælde den lokale repræsentant for regeringen. En væsentlig del af præsternes aflønning var overskuddet fra præstegårdens drift, for præstegården var normalt en halvstor landbrugsejendom.
Hans Peter tilhørte inden for kristendommen den rationalistiske retning, som var fremherskende i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800 tallet. Forkyndelsesmæssigt lagde de rationalistiske præster vægt på det, man kunne forstå med sin forstand, og brugte i øvrigt ofte meget energi på at uddanne bønderne i deres sogn til at drive et bedre landbrug. De var praktiske mænd.
Udover at være rationalist, havde Hans Peter også nemt ved at skrive både vers og prosa, hvilket glimtvis har vist sig hos mange af hans efterkommere.
Hans far var præst i Tirstrup, senere Lyngby og Albøge. Begge dele på Djursland.
Hans Peter selv bliver født i Tirstrup og går i skole hos lærer Wisti Smollerup i Rosmos, som sætter de små drenge til at skrive hele regnebogen af. Så kan de lære det. Hans Peters omhyggelige afskrift findes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. En anden af mine tip-tip oldefædre, der senere blev landmåler, gik på samme skole, skrev den samme regnebog af og blev i øvrigt gift med skoleholderens datter.
Som 13-årig sendes Hans Peter til Viborg latinskole, men to år efter dør faderen så han bliver hjulpet af forskellige borgere i Viborg og tjener også selv penge ved undervisning. Han bliver student fra Viborg 1789, cand. theol. 1792, og samme år kateket ved Nikolaj kirke i København. Fra 1796 bliver han sognepræst i Branderup i Sønderjylland.
I Branderup oprettede han et almuebibliotek, en forløber for vore dages folkebiblioteker. I 1808 blev han sognepræst i Lyngby og Albøge på Djursland, hvor han 1813 fik oprettet et kongeligt skolelærerseminarium, hvis forstander og førstelærer han var. Fra 1821 fik han titel af amtsprovst og fra 1822 blev han sognepræst i Fakse, hvor hans blev til sin død i 1841. Samme år blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og i 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjæverskov herreder.
|
-
Kilder |
- [S7] Barfod: 19. Generationer, Jørgen H. P. Barfod, XIII,20.
|
|